Vægmaleri

Vægmalerier

Vægmalerier er ikke blot kunst til væggen. Det er kunst direkte  væggen. Kunst, der giver væggene liv, forandrer rummet og giver grobund for historiefortælling, fantasi og læring. Et rum, der tidligere var hvidt og kedeligt, bliver pludselig til en eventyrlig skov, en blomstereng eller et brusende hav. Et drømmende landskab, en 50’er-inspireret diner eller fugle i fart. Det er kun fantasien, der sætter grænser.

Hvorfor vælge et vægmaleri?

Vægmalerier har mange funktioner, alt efter hvor de bliver brugt. Særligt i daginstitutioner fungerer de som samtaleemne og konkret læring – børnene bliver inspireret af farverne og det visuelle univers og elsker at finde frem til små, finurlige detaljer i udsmykningen. Vi får os gerne en snak om vægmaleriet undervejs, og nogle gange får børnene lov til at vælge, hvilken farve bluse pigen skal have på, hvad grisen skal hedde, at der skal være ”de røde svampe med hvide prikker” med på maleriet, mv.

Derudover kan vægmalerier også fungere som dekoration på vægge, hvor det er ikke er hensigtsmæssigt at hænge noget op – enten af sikkerhedsmæssige årsager på gangarealer, trappeopgange, snævre passager generelt eller praktiske årsager i tumlerum og motorikrum.

Gå på opdagelse i galleriet, og se eksempler på mit arbejde. Hvis du vil vide, hvad jeg kan gøre for dig, er du velkommen til at kontakte mig.

Kontakt mig

2017 © MalRum.dk